|
Bandets Sanger og rytmeguitarist
Min musikalske interesse blev vakt, da jeg var i 13-års alderen! Jeg lånte min lillebrors guitar og lærte mig selv nogle akkorder, ved at kigge bag i en engelsk skolesangbog, der hed ”Sing a Song”. Jeg terpede og terpede i at skifte mellem de første 5-6 akkorder og måtte ind imellem holde nogle dages pause, da mine fingerspidser, som endnu ikke havde fået hård hud, var slidt til blods!
Jeg husker ikke mere, hvad min første el-guitar hed, altså hvilket mærke den var; måske var det en Teisco..?? Er egentlig ikke en gang sikker på at den i det hele taget havde et navn. Men jeg husker at det var en relativ kort model, med én pick-up og med tone- og volumekontrol. Men min første forstærker husker jeg stadig. Det var faktisk en Teisco 10, vistnok på 4 watt, med indbygget tremolo.
Min næste rigtige el-guitar, var en postkasserød Höfner, med sort slagplade. Den havde 3 pick-up’er, strengedæmper og vibratorarm – wauhh! Faktisk en rigtig go’ spade, som jeg spillede på en del år.
Vi var tre gutter fra Gislinge, som dannede et band. Vi kaldte os the TeddyBears. Vi kunne ikke spille – men på den anden side, kunne vi heller ikke lade være. Og det resulterede så i mit første rigtige orkester!
Bandet Teddybears, som bestod af ostmandens søn, Jesper på bas. Min gamle skolekammerat og senere, i vores voksne liv, nære kollega, Tonny Erik Nielsen, som desværre i en alt for tidlig alder, omkom i en trafikulykke, spillede på trommer. Jeg selv spillede guitar og sang. Vi havde rent faktisk nogle jobs, dér i vores spæde ungdom. Jeg tror ikke det lød særlig godt, men vi var rimeligt populære, blandt dem på vores egen alder og dem der var lidt yngre. Vi spillede til nogle skolefester og i nogle af de lokale ungdomsklubber. Jeg husker særligt, at vi spillede til min skolekærestes og hendes klassekammeraters andendagsfest, i forbindelse med deres konfirmation. Vi slæbte anlæg, som vi havde lånt rundt omkring, en hel formiddag, så hendes far var ved at gå baglæns ud af træskoene. Og det blev vist også høj musik. Man sagde at det kunne høres over det meste af byen.
Det var ikke de store penge vi tjente i Teddybears-dagene. Var der endelig et honorar i ny og næ, gik de fleste af pengene til at få transporteret vores gear og instrumenter til og fra job’ne. Men hold da op, hvor vi havde det sjovt!
Da Teddybears stoppede, lagde jeg musikken på hylden, - et stykke tid. Jeg spillede en smule hjemme på værelset, men havde faktisk ikke ambition om at starte et nyt band op, så’n lige med det første.
Svinninge ungdomsskole skulle starte et ungdomsskoleorkester. De stod og manglede en der kunne spille på el-guitar, og jeg blev opfordret til at være med. Jeg ved ikke om jeg kunne spille på guitar, men jeg kunne de fleste greb. Det var måske fordi der ikke var andre der meldte sig, at jeg blev optaget i orkestret. Vi havde den store ære, at blive undervist af en af dansk rocks legendariske musikere. Et super musikalsk ikon, fra den tid, nemlig Kristian Pommer, fra bandet Dr. Dopo Jam.
Ungdomsskoleorkestret bestod af rimelig mange unge mennesker, på vidt forskellige instrumenter. Lige fra Saxofon, over de traditionelle popband-instrumenter, til melodika og banjo. Kristian Pommer fik os faktisk lært en del instrumentale numre, hen over vinteren, men nogle af os savnede lidt mere pop og rock, af den dansevenlige slags. Vi var en tre-fem stykker, som efter sæson’ens afslutning, fortsatte med at øve i ungdomsklubbens lokaler, hele sommeren, på eget initiativ. Det resulterede faktisk i at vi fik sammensat et nogenlunde hæderligt repertoire, som vi frygtelig gerne ville ud og præsentere for den store omverden – i hvert fald i lokalområdet. Bandet DUKES var opstået. Jeg husker ikke mere hvem der var med helt fra starten, men på et tidspunkt, i begyndelsesperioden, var vi Jimmy på guitar, Ove på bas, Søren på orgel, Peter på trommer og jeg selv på guitar og sang. Ret tidligt i forløbet blev Peter skiftet ud med en trommeslager fra Holbæk, som hed Jørgen. Jørgen var med på nogle jobs, blandt andet på den lokale skole og i ungdomsklubben, men valgte på et tidspunkt at stoppe. Jeg husker ikke mere hvordan, men pludselig en dag sad der en ny trommeslager i øvelokalet. Det var Karsten Skærbæk, som jeg den dag i dag, har fornøjelsen af at spille sammen med.
Vi turnerede i mange år med DUKES. Vi spillede på en masse af de sjællandske dansesteder. Høve Skov i Odsherred, Royal i Holbæk, som i daglig tale aldrig hed andet end ”Rylen”, Black and White i Haslev, Landsbyen i Næstved, Hulerød kro i Nordsjælland, en masse asfaltballer ved Den Blå Ged i Ordrup, Odsherred og en masse andre steder. Vi lavede små turneer i det sydlige Sverige og på Bornholm, blandt andet på Villa Nova.
Alting har en ende! Og en skønne dag var det hele forbi. Dukes opløstes, stille og roligt. Vi var blevet lidt trætte; både af de mange jobs men nok også lidt af hinanden. Af en eller enden mærkelig grund, beholdt vi vores grej og vores øvelokale. Det stod bare der og samlede støv og vi slappede af. Vi savnede det ikke – i hvert fald ikke i starten. Men efter et halvt års tid, eller der omkring, var vi et par stykker der ringede sammen og aftalte at vi skulle kigge lidt til instrumenterne. Det var vist på dette tidspunkt, at jeg selv fandt ud af at jeg savnede dét, at spille musik. Vi mødtes i ny og næ og øvede lidt sammen, men ikke noget alvorligt. Vi forsøgte ikke at få jobs, vi hyggede os bare. Pludselig fik vi en henvendelse fra Krostuen i Hørve. Ole, som drev stedet, spurgte om vi kunne komme og spille en lørdag. Jeg tror vi havde 14 dage til at øve i. Peter var dukket op og spillede keyboards. Ove havde skiftet bassen ud med guitar, og da vi ikke havde tid til at finde en bassist, kastede jeg mig over det, samtidigt med at jeg sang. Og så var STOCKCARS en realitet. Vi spillede i flere år på Krostuen i Hørve, og havde en cool tid. Ove stoppede, jeg gik tilbage til guitaren og vi fik Per Hansen med på bas. Det blev det ikke mindre hyggeligt af. På et tidspunkt fik vi udvidet med Tue Hjelmvig på guitar, og STOCKCARS har været en kvintet lige siden. Per stoppede og vi fik Bjørn Møller med på bas. Vi spillede til en masse sports- og sommerfester i hele Nordvestsjælland. Og vi fik et ben inden for ved havnefesterne i Hundested, hvor vi var fast inventar i adskillige år. Det var stort! Forestil jer at stå og spille for 5-600 mennesker, hvoraf den 200 var på dansegulvet, og opleve den stemning og det kick, når hele dansegulvet bølger op og ned til den gamle 60’er klassiker ”The Wanderer! Wauhh! I Hundested var vi Rockstars for en week-end – så’n var det bare!
Tue og Bjørn gled stille og roligt ud, Carsten kom med på bas. Ikke længe efter fulgte Finn trop og det STOCKCARS som man kan opleve i dag, var født. Vi har spillet sammen de sidste 12-14 år og har haft en masse dejlige, positive, glade, livsbekræftende og musikalske oplevelser sammen. Da Ingela så småt begyndte at synge med os, fik vi udvidet vores repertoire en hel del, vi spillede en anden slags numre og fik vel egentlig også udvidet og udviklet vores musikalske horisont. Ud over at Ingela synger en del danske 80’er popnumre, noget 70’er disko, med mer’ og jeg selv stadig kan synge Bryan Adams, Joe Cocker, Stones og Beatles, så synger vi en del duetter sammen. Det synes jeg er rigtig fedt, efter så mange år, hvor jeg hovedsagligt har været i forgrunden.
Jeg havde en del forskellige el-guitarer og forstærkere i DUKES-tiden. Jeg husker ikke dem alle, men kan da nævne et par Santana’er, stratocaster-modeller, en Höfner og lidt andre forskellige. Det som jeg stadig husker fuldstændig klart, og som faktisk stadig kan give mig en sugende fornemmelse i maven og lidt klamme håndflader, næsten li’som at være teen-ager-forelsket, var den dag jeg gik ned til Poul Rasmussen i Svinninge musikhandel og lagde ti-elleve tusinde kroner og gik der fra med min Gibson Les Paul Pro Deluxe. Wauhhh….!! Det var stort – og det var rigtig mange penge den gang i 1979. Den guitar har fulgt mig lige siden og jeg spiller faktisk stadig på den, den dag i dag. Ud over min Gibson, spiller jeg på Fender Telecaster. En lidt speciel model, Deluxe Nashville Tele, hedder den. Ud over 2 stk. Tex-Mex Tele single coil pick-upper, har den også 1 stk. Tex-Mex Strat single coil pick-up. Denne kombination af tele- og stratpick-upper, giver en rimelig varieret klang. Den akustiske guitar jeg benytter, er en Fender Telecoustic.
Ses vi derude, til en ”Groovy Night”?
|
|
Gibson Les Paul Pro Deluxe |
|
 |
|
